Ansvar, bæredygtighed og stærk kvalitet

Hvilke tests udfører vi hos JEVA?

REACH er en EU-forordning, der er blevet vedtaget med henblik på at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod de risici, som kan være forbundet med kemikalier og sundhedsskadelige stoffer. Forordningen fremmer også alternative metoder til risikovurdering af stoffer med henblik på at reducere antallet af dyreforsøg.
Europas fælles kemikalielovgivning REACH omtales ofte som verdens strengeste regulering af kemi, og som den vigtigste lovgivning der er gennemført i EU i de sidste årtier.

Under REACH testes kemiske stoffer, der anvendes i industriprocesser, samt produkter som f.eks. rengøringsmidler, maling og artikler såsom tøj, møbler og elektrisk husholdningsudstyr.

Som virksomhed har man ansvar for at overholde forordningen – og den opgave tager vi hos danske JEVA meget seriøst.
Hvert eneste år tester vi for samtlige punkter på REACH-forordningen. Derudover tester vi vores materialer for CMR-stoffer, PAH-stoffer, og naturligvis PFAS.

Vi udfører samtidig tests på holdbarhed, kvalitet og slidstyrke, så vi med sikkerhed kan sige, at den taske, du køber fra JEVA, faktisk kan genbruges og nemt bruges af mere end et barn.

Du kan læse mere om REACH her 

ansvar for reach